Energi og indeklima hænger sammen
En god bygning bruger lidt energi og giver et sundt og behageligt indeklima. De to mål hænger tæt sammen, men de kan også trække i hver sin retning. Store vinduer giver godt dagslys, men kan give overophedning om sommeren og varmetab om vinteren. En meget tæt bygning sparer energi, men kræver god ventilation for at holde luften frisk. Energi- og indeklimarådgivning handler om at finde den rette balance.
Rådgivningen omfatter typisk energiberegninger, energimærkning, dimensionering af ventilation og solafskærmning, dagslysberegninger, simulering af temperaturer, akustik og i stigende grad også klimaaftryk og livscyklusvurderinger.
Energi og indeklima bør tænkes sammen fra starten. De tidlige valg af bygningens form, vinduer, materialer og installationer afgør både energiforbruget og, hvordan det føles at opholde sig i bygningen.
Emner i energi og indeklima
Energirammen i bygningsreglementet
Nye bygninger skal overholde en energiramme, som er en grænse for, hvor meget energi bygningen må bruge til opvarmning, varmt vand, ventilation, køling og, for andre bygninger end boliger, belysning. Energirammen opgøres i kWh pr. m² opvarmet etageareal pr. år og beregnes typisk i programmet Be18. Ud over energirammen stiller bygningsreglementet krav til isolering af de enkelte bygningsdele, tæthed og effektivitet af installationerne.
Om bygningen faktisk lever op til beregningerne, viser sig først i drift. Derfor kræver bygningsreglementet funktionsafprøvning af en række installationer, og i statens byggeri bruges performancetest.
Ved større ombygninger og udskiftning af bygningsdele gælder der krav til de dele, der ændres, fx vinduer, tag og ydervægge. Kravene skal kun opfyldes, hvis det er rentabelt, og det er derfor værd at tænke energiforbedringer med, når der alligevel skal renoveres.
De vigtigste greb
- En god klimaskærm
Isolering, tætte samlinger og energiruder reducerer varmetabet og giver færre kolde overflader og mindre træk.
- Bevidst brug af vinduer
Placering, størrelse og glas afgør dagslys, udsyn, varmetab og risikoen for overophedning.
- Solafskærmning
Udvendig afskærmning er den mest effektive måde at holde sommervarmen ude på.
- Ventilation med varmegenvinding
Giver frisk luft med lille varmetab og kan styres efter behov.
- Effektiv varmeforsyning
Fjernvarme eller varmepumpe med lave temperaturer og god indregulering.
- Vedvarende energi
Solceller og intelligent styring kan dække en del af elforbruget.
Beregninger og simuleringer
Energi- og indeklimarådgivere bruger en række beregningsværktøjer til at dokumentere og optimere bygningen:
| Beregning | Hvad den viser |
|---|---|
| Energirammeberegning | Om bygningen overholder bygningsreglementets energikrav. |
| Termisk simulering | Temperaturer time for time hen over året og risikoen for overophedning. |
| Dagslysberegning | Om rummene får tilstrækkeligt dagslys. |
| Akustikberegning | Efterklangstid og lydisolering mellem rum og mod omgivelserne. |
| Livscyklusvurdering (LCA) | Bygningens samlede klimaaftryk over 50 år. |
Energirenovering af eksisterende bygninger
Langt de fleste bygninger, vi skal bruge i 2050, står der allerede i dag. Derfor er energirenovering af eksisterende bygninger mindst lige så vigtig som nybyggeri. Et energimærke eller en energigennemgang giver overblik over de mest rentable tiltag. Ofte er det efterisolering af loft og hulmur, nye vinduer, en varmepumpe og bedre styring, der giver mest. Det er en god idé at tænke indeklimaet med, så renoveringen ikke giver fugtproblemer eller dårligere luft.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en energiramme?
Bygningsreglementets grænse for, hvor meget energi en ny bygning må bruge til drift, målt i kWh pr. m² pr. år.
Hvordan undgår jeg overophedning i en ny bolig?
Med udvendig solafskærmning, fornuftig vinduesstørrelse mod syd og vest, mulighed for udluftning og en termisk simulering, der viser temperaturerne, før projektet låses.
Kan energirenovering give dårligere indeklima?
Ja, hvis bygningen bliver mere tæt uden bedre ventilation, kan fugt og CO₂ stige. Derfor bør ventilation altid tænkes med.
Hvem laver energiberegninger?
Typisk en rådgivende ingeniør eller en energikonsulent. Energimærker skal udarbejdes af en certificeret energikonsulent.