Klimakrav og LCA: sådan overholder du grænseværdierne

Hvorfor stiller bygningsreglementet klimakrav?

Byggeriet står for en stor del af Danmarks samlede CO₂-udledning. En del kommer fra driften af bygningerne, altså opvarmning og elforbrug, men en stigende andel kommer fra selve materialerne: cement, stål, glas, isolering og alt det andet, der skal produceres, transporteres og bygges ind. Efterhånden som bygninger er blevet mere energieffektive i driften, er materialernes klimaaftryk blevet den største post i en ny bygnings samlede regnskab.

Derfor har Danmark som et af de første lande i verden indført krav om, at klimapåvirkningen af nybyggeri skal beregnes og holdes under en grænseværdi. Kravene står i bygningsreglementet (BR18) og blev indført 1. januar 2023. Siden er de blevet skærpet, og de strammes yderligere de kommende år.

Hvad er en livscyklusvurdering?

En livscyklusvurdering, forkortet LCA, er en beregning af den samlede miljøpåvirkning fra en bygning gennem hele dens levetid. I bygningsreglementet bruges en betragtningsperiode på 50 år. Beregningen omfatter produktionen af materialerne, transport til byggepladsen, selve byggeprocessen, udskiftning af materialer undervejs, energiforbruget i driften og til sidst nedrivning og bortskaffelse.

Resultatet opgøres i kg CO₂-ækvivalenter pr. kvadratmeter etageareal pr. år. Ved at dele med areal og år kan bygninger af forskellig størrelse sammenlignes. Begrebet CO₂-ækvivalenter betyder, at også andre drivhusgasser end CO₂, fx metan, regnes om til den mængde CO₂, der ville have samme effekt på klimaet.

Beregningerne laves typisk i det gratis værktøj LCAbyg, som er udviklet til netop de danske krav. Andre værktøjer kan bruges, hvis de følger de samme regler og den europæiske standard for bygningers LCA.

Livscyklussens faser

Grænseværdierne

Da kravene blev indført i 2023, gjaldt grænseværdien på 12 kg CO₂e/m²/år kun for bygninger over 1.000 m². Fra 1. juli 2025 er kravene skærpet og udvidet, så grænseværdier nu omfatter langt de fleste nye bygninger over 150 m². Samtidig er der indført en særskilt grænse for udledningen fra selve byggeprocessen.

Tal i kg CO₂e/m²/år. Grænseværdierne er differentieret efter bygningstype, og der kan gælde særlige regler for fx små bygninger. Tjek altid den gældende udgave af bygningsreglementet på bygningsreglementet.dk.

Til sammenligning lå mange almindelige byggerier for få år siden omkring 9–10 kg CO₂e/m²/år. Kravene betyder derfor, at mange projekter skal tænkes anderledes end før, især når det gælder mængden af beton og stål, valget af isolering og omfanget af kælder og fundamenter.

Hvornår skal beregningen laves?

Kravet gælder fra ansøgning om byggetilladelse. Allerede ved ansøgningen skal bygherren typisk redegøre for, hvordan kravene forventes overholdt. Den endelige LCA skal være udarbejdet og indsendt senest ved færdigmelding af byggeriet, og den er en forudsætning for, at kommunen kan give ibrugtagningstilladelse.

I praksis er det en stor fordel at regne på klimaaftrykket meget tidligere. De store beslutninger om bygningens form, konstruktion og materialer træffes i de tidlige faser, og det er netop dem, der har størst betydning for resultatet. Venter man med beregningen til projektet er færdigtegnet, kan det være dyrt eller umuligt at nå under grænseværdien.

Hvem har ansvaret?

Ansvaret for at overholde kravene ligger hos bygherren, når byggeriet udføres i hoved- eller fagentreprise. Ved totalentreprise ligger ansvaret hos totalentreprenøren. I begge tilfælde vil det typisk være rådgiverne, der udfører beregningen, men det er vigtigt at få fordelingen af opgaver og ansvar skrevet tydeligt ind i aftalerne.

Overskrides grænseværdien, kan kommunen nægte ibrugtagningstilladelse, og overtrædelser kan straffes med bøde. Kommunen vurderer konkret, hvordan forholdet kan lovliggøres.

Sådan reduceres klimaaftrykket

Der findes ikke én løsning, men en række greb, der tilsammen kan gøre en stor forskel. De fleste handler om at bruge færre og bedre materialer.

• Enkel geometri

  Kompakte bygninger med få spring og udkragninger kræver mindre materiale og færre kraftige konstruktioner.

• Optimerede konstruktioner

  Spændvidder, dæktykkelser og betonkvaliteter kan ofte tilpasses, så der bruges mindre cement og stål.

• Biogene materialer

  Træ og andre plantebaserede materialer har ofte et lavere aftryk i produktionen.

• Undgå eller reducér kælder

  Kældre og store fundamenter er blandt de mest CO₂-tunge dele af en bygning.

• Genbrug og transformation

  Genbrugte materialer og bevaring af eksisterende konstruktioner kan give store besparelser.

• Grønnere byggeplads

  Elektriske maskiner, mindre spild og bedre logistik reducerer udledningen fra byggeprocessen.

Rådgiverens rolle

LCA kræver både faglig viden og erfaring med de digitale værktøjer. Mange rådgivende ingeniører og arkitekter tilbyder i dag LCA-beregninger, og større tegnestuer og ingeniørfirmaer har ofte specialister i bæredygtighed. Den bedste effekt opnås, når LCA-rådgiveren er med fra starten og arbejder tæt sammen med arkitekt og konstruktionsingeniør, så klimahensynet indgår i de beslutninger, der faktisk flytter resultatet.

Spørg derfor din rådgiver, hvornår i forløbet de første beregninger laves, hvordan resultaterne bruges til at vælge løsninger, og hvordan LCA'en dokumenteres over for kommunen.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også