Ordbog over byggeord

Søg i ordbogen

AB 18: Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Standardvilkår for aftaler mellem bygherre og entreprenør. Læs mere
ABR 18: Almindelige bestemmelser for rådgivning. Standardvilkår for aftaler mellem bygherre og rådgiver.
ABT 18: Almindelige betingelser for totalentreprise, hvor entreprenøren både projekterer og udfører.
Aflevering: Tidspunktet, hvor entreprenøren overdrager byggeriet til bygherren. Mangler registreres typisk ved en afleveringsforretning.
Anvendelseskategori: Beskriver i bygningsreglementets brandregler, hvordan en bygning bruges, og hvem der opholder sig i den. Læs mere
BBR: Bygnings- og Boligregistret. Offentligt register med oplysninger om bygningers areal, anvendelse, opførelsesår, materialer og installationer.
BIM: Bygningsinformationsmodellering. Digitale 3D-modeller, der samler information om bygningens dele og bruges til projektering, koordinering og drift.
BR18: Bygningsreglementet fra 2018, der indeholder de danske krav til byggeri, fx konstruktioner, brand, energi, indeklima og klimapåvirkning. Læs mere
Brandklasse: Inddeling af byggerier i fire klasser efter brandrisiko. Afgør, om der skal bruges certificeret brandrådgiver. Læs mere
Byggeprogram: Bygherrens beskrivelse af krav, ønsker, økonomi og tidsplan for et byggeri. Særligt vigtigt ved totalentreprise.
Byggetilladelse: Kommunens tilladelse til at bygge. Søges digitalt via Byg og Miljø. Læs mere
Bygherre: Den, der får opført eller ombygget en bygning og betaler for det. Bygherren er rådgivernes og entreprenørernes kunde.
Bygherrerådgiver: Rådgiver, der varetager bygherrens interesser, fx med byggeprogram, udbud og kontrol af totalentreprenøren. Læs mere
Bygningssyn: Systematisk gennemgang af en bygnings tilstand som grundlag for vedligeholdelsesplanen. Læs mere
Commissioning (Cx): Kvalitetssikringsproces, der sikrer, at bygningens tekniske systemer fungerer sammen og opfylder bygherrens krav. Omfatter blandt andet funktionsafprøvning. Læs mere
CO₂-ækvivalent (CO₂e): Fælles mål for drivhusgasser, hvor fx metan omregnes til den mængde CO₂, der har samme klimaeffekt.
CTS: Centralt Tekniske Styringssystem. Overvåger og styrer bygningens installationer som varme, ventilation og lys. Læs mere
DGNB: Certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, der vurderer miljø, økonomi, social kvalitet, teknik og proces. Læs mere
Dispositionsforslag: Tidlig projektfase med skitser, der viser de overordnede løsninger og et første økonomisk overslag.
DV-plan: Drifts- og vedligeholdelsesplan. Beskriver, hvilke arbejder der skal udføres hvornår, og hvad de koster. Læs mere
Energimærke: Vurdering af en bygnings energiforbrug på en skala fra A til G med forslag til forbedringer. Kræves blandt andet ved salg. Læs mere
Fagentreprise: Entrepriseform, hvor bygherren har en kontrakt med hver faggruppe. Læs mere
Fagtilsyn: Rådgiverens stikprøvekontrol på byggepladsen af, at arbejdet udføres efter projektet og i den aftalte kvalitet. Fagtilsynet overværer også test og gennemgår entreprenørens kvalitetssikring. Læs mere
Færdigmelding: Meddelelse til kommunen om, at et byggeri er udført. Ved mange byggerier en forudsætning for ibrugtagningstilladelse.
Hovedentreprise: Entrepriseform, hvor én hovedentreprenør udfører hele byggeriet efter bygherrens projekt. Læs mere
Hovedprojekt: Det færdige, detaljerede projekt, som bruges til udbud og udførelse.
Ibrugtagningstilladelse: Kommunens tilladelse til at tage en bygning i brug efter færdigmelding.
Klimaskærm: Bygningens ydre skal mod vejret: tag, facader, vinduer, døre og gulv mod jord.
Konstruktionsklasse: Inddeling af byggerier i fire klasser efter konstruktionernes kompleksitet. Klasse 3 og 4 kræver certificeret statiker. Læs mere
LCA: Livscyklusvurdering. Beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning over 50 år. Læs mere
Lokalplan: Kommunal plan, der fastlægger regler for et område, fx bebyggelsens højde, omfang, anvendelse og udseende.
Mangel: Når det udførte arbejde ikke svarer til det aftalte, fx i kvalitet eller funktion.
OPP: Offentlig-privat partnerskab, hvor en privat partner projekterer, bygger, finansierer og driver en bygning. Læs mere
Partnering: Samarbejdsform med tidligt samarbejde, fælles mål og åben økonomi mellem byggeriets parter.
PCB: Miljøskadeligt stof, der kan findes i fuger, termoruder og maling fra især 1950'erne til 1970'erne.
Projektforslag: Projektfase, hvor løsningerne fastlægges, og der typisk søges byggetilladelse.
Risikoklasse: Beskriver bygningens brandrisiko ud fra anvendelse, højde, antal etager og personer.
Certificeret statiker: Ingeniør, der er certificeret til at udarbejde eller kontrollere statisk dokumentation i konstruktionsklasse 3 og 4. Læs mere
Servitut: Tinglyst rettighed eller begrænsning på en ejendom, fx byggelinjer, vejret eller forbud mod bestemte anvendelser.
Teknisk due diligence (TDD): Teknisk undersøgelse af en ejendom før køb. Læs mere
Tilstandsrapport: Rapport om en privat boligs synlige skader udarbejdet af en beskikket byggesagkyndig ved salg.
Totalentreprise: Entrepriseform, hvor én totalentreprenør står for både projektering og udførelse. Læs mere
Totalrådgiver: Rådgiver, der påtager sig hele rådgivningen, fx både arkitekt- og ingeniørdelen.
Udbud: Processen, hvor en opgave sendes ud til tilbudsgivere på et fælles grundlag.
U-værdi: Mål for, hvor meget varme der slipper igennem en bygningsdel. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolerer den.
Årseftersyn: Gennemgang af byggeriet et og fem år efter aflevering for at finde mangler, der er opstået eller opdaget siden.
Bygherrerådgivning: Rådgivning, hvor rådgiveren varetager bygherrens interesser med krav, udbud, styring og kontrol. Læs mere
CSRD: EU-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Store virksomheder skal blandt andet rapportere efter EU-taksonomien.
DNSH: Do No Significant Harm, "ingen væsentlig skade". Krav i EU-taksonomien om, at en aktivitet ikke må skade de øvrige miljømål. Læs mere
Energiramme: Bygningsreglementets grænse for, hvor meget energi en ny bygning må bruge til drift pr. m² pr. år. Læs mere
ESG: Environmental, Social og Governance. Samlet betegnelse for miljø, sociale forhold og selskabsledelse i vurderingen af virksomheder og investeringer.
EU-taksonomi: EU-klassificeringssystem, der definerer, hvornår en aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Læs mere
Geoteknisk undersøgelse: Boringer og analyser af jordbunden, der viser, hvordan en bygning skal funderes. Læs mere
Jordforurening: Forurening af jorden, fx med olie eller tungmetaller. Kortlagte grunde registreres af regionen og kan kræve særlig håndtering ved byggeri.
NZEB: Nearly Zero-Energy Building, næsten energineutral bygning. EU-standard for nye bygningers energiforbrug, som bruges i EU-taksonomien.
Vådrum: Rum med vand på gulv og vægge, fx badeværelser. Skal udføres efter særlige krav til tætning og fald.
WELL: Certificeringsordning, der vurderer, hvordan bygninger påvirker brugernes sundhed og trivsel, fx luft, lys og akustik.
Ydelsesbeskrivelse: Branchens beskrivelse af, hvilke opgaver en rådgiver løser i hver fase. Bruges til at aftale omfanget af rådgivningen.
Zonestatus: Om en grund ligger i byzone, landzone eller sommerhusområde. Afgør, hvilke regler der gælder for byggeri.
Ændringsarbejde: Arbejde, som bygherren kræver ændret eller tilføjet i forhold til aftalen. Afregnes normalt som ekstraarbejde.
Økonomisk overslag: Et tidligt skøn over byggeriets samlede udgifter, som bliver mere præcist gennem projektets faser.
Indeklimaklasse: Kategori I–IV i standarden DS/EN 16798-1, der beskriver, hvor højt et niveau indeklimaet skal have. Læs mere
LAR: Lokal afledning af regnvand. Regnvandet håndteres, hvor det falder, fx i regnbede og grøfter. Læs mere
Fjernvarme: Opvarmning via varmt vand, der produceres centralt og ledes ud til bygningerne i rør.
Varmepumpe: Anlæg, der henter varme fra luft, jord eller vand og bruger el til at hæve temperaturen. Erstatter ofte olie- og gasfyr.
Funktionsafprøvning: Systematisk test af, at en teknisk installation fungerer som projekteret i alle driftssituationer. Læs mere
Performancetest: Bygningsstyrelsens metode med testprotokoller i fem milepæle, knyttet til entreprenørens betaling. Læs mere
Systemintegrationstest: Test af, at forbundne anlæg virker sammen, fx at brandalarmen udløser de rigtige funktioner. Læs mere
Indregulering: Justering af luft- og vandmængder, så anlæggene leverer de projekterede værdier til hvert rum.
Milepæl: Et fast punkt i byggeriet, hvor bestemte test skal være bestået, fx i Bygningsstyrelsens performancetest.
Afvigelseslog: Liste over fundne fejl og mangler, hvor hver afvigelse får en ansvarlig og en frist og følges, til den er lukket. Læs mere
Akkrediteret inspektionsorgan: Uafhængig virksomhed, akkrediteret efter DS/EN ISO/IEC 17020, der kontrollerer brandtekniske installationer i bygninger i risikoklasse 2–4. Læs mere
Bebyggelsesprocent: Etagearealet i procent af grundens areal. Grænsen fastsættes i bygningsreglementet og kan være strammere i lokalplanen. Læs mere
BMS: Building Management System. Engelsk betegnelse for CTS, bygningens centrale styrings- og overvågningssystem. Læs mere
Byg og Miljø: Den digitale løsning, hvor der søges byggetilladelse og anmeldes byggeri til kommunen. Læs mere
DS 3090: Dansk standard, der beskriver commissioning-processen for bygninger: faser, roller og dokumentation. Læs mere
DS/EN 16798-1: Europæisk standard for indeklima, der blandt andet inddeler indeklimaet i kategori I–IV. Læs mere
Efterklangstid: Den tid, det tager for lyd at dø ud i et rum. Lang efterklang gør tale svær at forstå, fx i klasselokaler. Læs mere
Egenkontrol: Entreprenørens egen kontrol og dokumentation af, at arbejdet er udført korrekt og komplet. Første trin før funktionsafprøvning. Læs mere
Energikonsulent: Certificeret fagperson, der udarbejder energimærker for bygninger. Læs mere
Eurocodes: Fælles europæiske standarder for beregning og dimensionering af bærende konstruktioner. Læs mere
Faldstamme: Lodret afløbsrør, der fører spildevand fra etagerne ned til kloakken. Udskiftning er en stor renoveringsopgave i ældre ejendomme. Læs mere
Fremløbstemperatur: Temperaturen på det vand, der sendes ud i varmeanlægget. Lave fremløbstemperaturer giver bedre effektivitet, især med varmepumper. Læs mere
Fundering: Måden, en bygning er grundlagt på, fx med stribefundamenter, punktfundamenter eller pæle, valgt ud fra jordbunden. Læs mere
Funktionsbeskrivelse: Beskrivelse af, hvordan anlæg og styring skal fungere i alle driftssituationer. Grundlaget for at teste CTS. Læs mere
Højdegrænseplan: Skrå flade, der udgår fra skel eller vej, og som bebyggelsen ikke må gå igennem. Læs mere
Legionella: Bakterie, der kan formere sig i lunkent vand i brugsvandsanlæg og give lungebetændelse. Forebygges med tilstrækkeligt høje vandtemperaturer. Læs mere
Limtræ: Bjælker af træ, der er limet sammen af tynde lameller. Stærkt og formstabilt og bruges fx til store spænd og nye bjælker ved fjernelse af vægge. Læs mere
Massivtræ (CLT): Krydslimede træplader, der bruges til vægge og dæk. Har et lavere klimaaftryk end beton og bruges også i højere bygninger. Læs mere
Milepælsbetaling: Betaling, der først frigives, når testene i en bestemt milepæl er bestået, som i Bygningsstyrelsens performancetest. Læs mere
Pendling: Når en reguleret værdi, fx temperatur eller tryk, svinger frem og tilbage om setpunktet i stedet for at falde til ro. Giver træk, støj og energispild. Læs mere
PI-diagram: Diagram over et anlægs rør, komponenter og målepunkter. Bruges ved projektering, test og drift.
Prøvedrift: Periode, hvor bygningen drives under virkelige forhold for at vise, at den præsterer som forudsat. Sidste milepæl i performancetesten. Læs mere
Privat fællesvej: Vej, som grundejerne selv vedligeholder, mens kommunen fører tilsyn som vejmyndighed. Læs mere
SEL-værdi: Specifikt elforbrug til lufttransport. Viser, hvor energieffektivt et ventilationsanlæg flytter luften. Jo lavere, jo bedre. Læs mere
Separatkloakering: Kloaksystem, hvor spildevand og regnvand ledes i hver sin ledning, så regnvandet ikke belaster rensningsanlægget. Læs mere
Setpunkt: Den ønskede værdi, fx en rumtemperatur eller et tryk, som styringen skal holde. Læs mere
Skybrud: Meget kraftig regn på kort tid. DMI definerer skybrud som mere end 15 mm regn på 30 minutter. Læs mere
Tilgængelighed: Krav om, at bygninger kan bruges af alle, også personer med nedsat funktionsevne, fx med niveaufri adgang og elevatorer. Læs mere
Tredjepartskontrol: Uafhængig kontrol af den certificerede rådgivers arbejde. Krav i konstruktionsklasse 4 og brandklasse 4. Læs mere
Udstykning: Opdeling af en grund i flere selvstændige matrikler. Udføres af en landinspektør. Læs mere
Varmegenvinding: Genbrug af varmen i udsugningsluften til at forvarme den friske luft, så ventilationen giver mindre varmetab. Læs mere
FAT: Factory Acceptance Test. Test af komponenter og anlæg hos leverandøren, før de leveres til byggepladsen. Læs mere
SAT: Site Acceptance Test. Kontrol af et anlæg på byggepladsen, når det er monteret og tilsluttet. Læs mere
SIT: System Integration Test. Test af, at forbundne anlæg virker sammen. Kaldes også systemintegrationstest. Læs mere
Kvalitetssikring (KS): De systematiske aktiviteter, der skal sikre, at byggeriet lever op til kravene, fx kontroller efter en KS-plan og dokumentation af dem. Læs mere
KS-plan: Entreprenørens plan for kvalitetssikringen. Bruges ofte om det samme som kontrolplanen. Læs mere
Klarmelding: Entreprenørens meddelelse om, at et anlæg er klar til test. En klarmelding for tidligt er en hyppig årsag til, at test ikke bestås. Læs mere
Udbudskontrolplan: Rådgiverens beskrivelse af de kontroller, entreprenøren mindst skal udføre. Indgår i udbudsmaterialet. Læs mere
Kontrolplan: Entreprenørens konkrete plan for modtage-, udførelses- og slutkontrol, bygget på udbudskontrolplanen. Læs mere
Modtagekontrol: Kontrol af materialer og komponenter ved levering, før de bygges ind. Læs mere
Udførelseskontrol: Kontrol af arbejdet undervejs, især det, der skjules eller har betydning for de næste fag. Læs mere
Slutkontrol: Kontrol af det færdige arbejde, for installationer fx trykprøvning, indregulering og funktionsafprøvning. Læs mere
Projektgennemgang: Møde før arbejdet starter, hvor rådgiver og entreprenør gennemgår projekt, kontrolplan og risici. Læs mere
Projekteringskontrol: Rådgivernes egen kontrol af projektet, fx tværfaglig koordinering og gennemgang af tegninger. Læs mere
Tilsynsplan: Fagtilsynets plan for, hvilke stikprøver og tilsyn der føres på byggepladsen. Læs mere
Tilsynsrapport: Fagtilsynets dokumentation af en kontrol på pladsen med resultat, bemærkninger og eventuelle afvigelser. Læs mere
Kontrolskema: Skema, hvor en kontrol registreres med nummer, placering, resultat, fotos og underskrift. Læs mere
KS-dokumentation: Den samlede dokumentation for kvalitetssikringen, der overdrages ved aflevering. Læs mere