Hvad er kvalitetssikring i byggeriet?
Kvalitetssikring (KS) er de planlagte og systematiske aktiviteter, der skal sikre, at et byggeri bliver udført, som det er aftalt. Det handler om at forebygge fejl i stedet for at rette dem bagefter: at kontrollere materialer, når de modtages, at kontrollere arbejdet, mens det udføres, og at dokumentere, at kravene er opfyldt. Kvalitetssikringen går igennem hele byggesagen, fra bygherrens krav og rådgiverens projekt til entreprenørens udførelse og overdragelsen til drift.
Omdrejningspunktet er kontrolplanerne. De beskriver, hvad der skal kontrolleres, hvordan, hvornår, af hvem og med hvilke kriterier. Når kontrolplanerne er gode, bliver fagtilsyn, funktionsafprøvning, performancetest og commissioning meget lettere, fordi de bygger videre på en dokumenteret kvalitet.
Rådgiveren beskriver i udbudskontrolplanen, hvilke kontroller entreprenøren skal udføre. Entreprenøren laver ud fra den sin egen kontrolplan, udfører kontrollerne og dokumenterer dem. Fagtilsynet fører stikprøvekontrol på bygherrens vegne.
Kontrolplanerne og hvem der laver dem
| Plan | Udarbejdes af | Indhold |
|---|---|---|
| Bygherrens krav og KS-krav | Bygherre, ofte med bygherrerådgiver | Krav til kvalitet, dokumentation og organisering af kvalitetssikringen |
| Projekteringskontrol | Rådgiverne | Rådgivernes egen kontrol af projektet, fx tværfaglig koordinering og gennemgang af tegninger |
| Udbudskontrolplan | Rådgiveren | De kontroller, entreprenøren mindst skal udføre. Indgår i udbudsmaterialet |
| Entreprenørens kontrolplan | Entreprenøren | Den konkrete plan for modtage-, udførelses- og slutkontrol, bygget på udbudskontrolplanen |
| Tilsynsplan | Fagtilsynet | Hvilke stikprøver og tilsyn rådgiveren fører på pladsen |
| Kontrolplaner efter BR18 | Statiker og brandrådgiver | Kontrol af konstruktioner og brandsikring i de klasser, hvor det kræves |
Udbudskontrolplanen
Udbudskontrolplanen er rådgiverens beskrivelse af de kontroller, entreprenøren som minimum skal udføre. Den udarbejdes under projekteringen og lægges ud sammen med resten af udbudsmaterialet, så entreprenørerne kender kravene til kvalitetssikring, når de regner tilbud. Det gør kontrollen til en del af kontrakten, og entreprenøren kan ikke senere hævde, at kontrollerne var uforudsete.
En god udbudskontrolplan fokuserer på de kritiske dele: arbejde, der skjules af senere arbejde, arbejde, der har betydning for de efterfølgende fag, og arbejde, der kan forkorte bygningens levetid, fx fugt- og vådrumssikring, brandlukninger, armering, tætning af klimaskærmen og installationer. For hver kontrol angives typisk:
- Emne og omfang
Hvad der kontrolleres, og om det er en totalkontrol eller en stikprøve.
- Metode og kriterium
Hvordan der kontrolleres, og hvornår kontrollen er bestået, fx med henvisning til standarder og tolerancer.
- Tidspunkt
Hvornår kontrollen skal udføres, fx før arbejdet lukkes til.
- Dokumentation
Hvordan resultatet dokumenteres, fx med kontrolskema, måling eller fotos.
Bygherrerådgiveren og de projekterende rådgivere bør sikre, at udbudskontrolplanen også omfatter de forudsætninger, der skal være på plads før funktionsafprøvning og eventuel performancetest, så kvalitetssikringen og testene hænger sammen.
Entreprenørens kontrolplan og kontroltyper
Ud fra udbudskontrolplanen, bygherrens krav og sine egne procedurer udarbejder entreprenøren sin kontrolplan. Den skal normalt godkendes, før arbejdet går i gang, og opdateres undervejs. Kontrollerne falder i tre hovedtyper:
Kontrol af materialer og komponenter ved levering: er det det rigtige produkt, i den rigtige kvalitet og uden skader, og opbevares det korrekt?
Kontrol af arbejdet undervejs, særligt det, der skjules eller har betydning for de næste fag.
Kontrol af det færdige arbejde, for installationer fx trykprøvning, indregulering og funktionsafprøvning.
Resultaterne registreres i kontrolskemaer med kontrolnummer, placering, resultat, eventuelle fotos og underskrift. Afvigelser registreres i en afvigelsesrapport med de korrigerende handlinger.
Projektgennemgang
Før arbejdet går i gang, holdes en projektgennemgang, hvor rådgiveren og entreprenøren gennemgår projektet, kontrolplanen, arbejdsmetoder, risikable processer og grænseflader til andre fag. Projektgennemgangen er en af de mest effektive måder at fange misforståelser på, før de bliver til fejl på pladsen. Den dokumenteres i et referat.
Fagtilsynet og kvalitetssikringen
Fagtilsynet er rådgiverens kontrol på bygherrens vegne. Fagtilsynet gennemgår entreprenørens kontrolplan og KS-dokumentation, fører stikprøvekontrol efter sin tilsynsplan, deltager i test og registrerer afvigelser i tilsynsrapporter. Fagtilsynet overtager ikke entreprenørens ansvar for egen kvalitet, men det sikrer, at kvalitetssikringen faktisk bliver gennemført og dokumenteret. Læs mere om fagtilsynets rolle i testforløbet under funktionsafprøvning.
KS-dokumentation ved aflevering
Ved afleveringen overdrager entreprenøren den samlede KS-dokumentation: udfyldte kontrolskemaer, afvigelsesrapporter, attester, testrapporter og garantier samt drifts- og vedligeholdelsesdokumentation. Dokumentationen er bygherrens bevis for, at byggeriet er udført som aftalt, og den er grundlaget for driften. Manglende KS-dokumentation er en mangel ved afleveringen på lige fod med fysiske fejl.
Kvalitetssikring i offentligt byggeri
I offentligt og offentligt støttet byggeri gælder der særlige regler om kvalitetssikring af byggearbejder, som blandt andet stiller krav til rådgivernes og entreprenørernes kvalitetssikring og dokumentation. Mange offentlige bygherrer, kommuner og regioner har desuden egne paradigmer og minimumskrav. I statens byggeri kombinerer Bygningsstyrelsen kvalitetssikringen med performancetest, hvor KS-dokumentationen gennemgås som første del af hver test.
Ord fra artiklen i ordbogen
Kvalitetssikring Udbudskontrolplan Kontrolplan Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Projektgennemgang Tilsynsplan Tilsynsrapport Fagtilsyn KS-dokumentation Afvigelseslog
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en udbudskontrolplan?
Rådgiverens beskrivelse af de kontroller, entreprenøren mindst skal udføre. Den indgår i udbudsmaterialet, så kontrollerne er en del af kontrakten.
Hvad er forskellen på udbudskontrolplan og kontrolplan?
Udbudskontrolplanen er rådgiverens minimumskrav i udbuddet. Kontrolplanen er entreprenørens konkrete plan for, hvordan kontrollerne udføres og dokumenteres.
Hvem har ansvaret for kvaliteten?
Entreprenøren har ansvaret for at levere et korrekt arbejde og dokumentere det. Rådgiveren har ansvaret for projektet og fagtilsynet, og bygherren for at stille kravene.
Hvad er modtagekontrol?
Kontrol af materialer og komponenter, når de leveres, så fejl opdages, før de bygges ind.