I Aarhus-bydelen Gellerup har Brabrand Boligforening i samarbejde med Aarhus Kommune og A. Enggaard A/S opført midlertidige byggerier, som skal tiltrække liv og aktivitet til bydelen som et led i et byudviklingsprojekt, boligforeningen gennemfører over en årrække.
Iværksætterbyen, er ét af flere midlertidige projekter med formålet at skabe bedre vilkår for innovations- og iværksætterbranchen i Aarhus og derudover skabe liv og bidrage til kulturudviklingen i lokalområdet omkring Gellerup. Iværksætterbyen er et sted, hvor byens borgere får mulighed for at fordybe sig i deres kreativitet og arbejde med deres idéer.
Det midlertidige byggeri er opført i limtræssøjler og -bjælker og derudover er der anvendt genbrugsmaterialer fra de gamle blokke i Gellerupparken.
Arne Elkjær har stået for ingeniørprojekteringen af konstruktioner, installationer samt brandsikkerhed.