Nybyggeri af 5-etagers bygning, med en REMA 1000 dagligvarebutik i stueetagen og 4 etager med ungdomsboliger fra første til fjerde sal.
Boligerne består af 16 lyse 2 værelses delelejligheder, der alle har adgang til en stor åben tagterrasse.
Dagligvarebutikken på 1.000 m2 kan forsyne hele nærområdet og udfylder den mangel på indkøbsmuligheder, der tidligere var i området.
Arkitekturen er præget af en facade mod gaden med store paneler og en baldakin, der er beklædt med kobber. Der er desuden monteret rammer om vinduespartierne og tagrende i kobber. Murværket er i Leika tegl fra Strøjer Teglværk.
Bygningen fremstår eksklusivt og i høj kvalitet og lyser op i gadebilledet.