Telefon (+45) 86 16 47 55

Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at Michael Due – vores ejer og direktør – i søndags mistede livet ved en solo trafikulykke.

 

Michael var et innovativt, meget vellidt og rummeligt menneske. Hele vores organisation er i disse dage stærkt påvirket af situationen, alle bærer stor sorg. Samtidig er vi meget taknemmelige over den store opbakning som vi oplever fra kunder, samarbejdspartnere mfl.

 

Det skete har naturligvis påvirket organisationen dybt. På trods af dette arbejder vi helt i Michaels ånd på at finde en vej videre. Således har vi i går tirsdag 24. september udnævnt vores hidtidige driftschef Kasper Fey-Hansen som konstitueret direktør. Kasper og Michael har arbejdet tæt sammen de seneste næsten tre år og Kasper er derfor helt fortrolig med den særlige kultur, som kendetegner vores organisation. Vi håber, at I vil tage godt imod Kasper. Han vil, sammen med resten af teamet, arbejde hårdt på at gøre den nuværende situation så uproblematisk for jer – og vore andre kunder og samarbejdspartnere – som overhovedet muligt.

 

Datoen for Michaels bisættelse er endnu ikke fastsat, men vil fremgå af vores hjemmeside så snart den er fastlagt.

 

Såfremt I har spørgsmål – eller brug for uddybning af ovenstående – er I meget velkommen til at kontakte konstitueret direktør Kasper Fey-Hansen, mobil 29 72 32 92, mail kfh@arneelkjaer.dk – eller undertegnede på mobil 20 33 66 30, mail jorgendue@email.dk.

 

Æret være Michael Dues minde.

 

De bedste hilsner

Jørgen Due Jensen 
Bestyrelsesformand

 

Bredskifte Allé 7
8210 Aarhus V
arneelkjaer.dk
CVR 10 27 78 33

Meddelelse - 15. november 2019

Driftschef udnævnes til administrerende direktør

Kasper Fey-Hansen er d. 15. november udnævnt til administrerende direktør i ingeniørrådgivningsvirksomheden Arne Elkjær A/S....

Tema - 23. maj 2019

Kære arkitekt, vi kan projektere pænere og billigere skalmursløsninger, hvis vi bruger hinanden

Arkitekter, ingeniører, entreprenører og ikke mindst bygherrer kan vinde på både udtryk, funktionalitet og økonomi,...

Projekt - 19. marts 2019

Træ sætter rammen om det bæredygtige kontorhus FRAMEHOUSE

FRAMEHOUSE i Dragør er realiseringen af en drøm hos bygherren, Kaj Ove Madsen KBH (KOM-KBH),...