Interview

Hej, jeg hedder Emilie:-) Jeg skriver til dig, fordi jeg i denne uge skal skrive min OSO opgave. Håber du har lyst til, at besvare mine spørgsmål. God dag

Skal man have specielle færdigheder for at blive/være ingeniør?
Er det et krævende job tidmæssigt?
Samarbejder i med arkitekter, hvis ja, i hvor høj grad?
Hvilke typiske opgaver får I, og hvad er jeres primære beskæftigelse?

LØST
Oprettet af Emilie
Spurgt den 17.01.22 - kl. 09:21
50 Visninger
Private svar

Hej Emilie.

For at komme ind på uddannelsen er der to veje. Den ene er direkte fra et gymnasie, HTX eller EUX. Hvad de specifikke krav er på nuværende tidspunkt, kan du sikkert finde på universiteternes hjemmesider. For mit vedkommende, var det Mat A, kemi B og fysik B som jeg husker det (i 2015, på Aarhus Universitet)

Man kan også komme ind via et adgangskursus på skolen, hvis man har en baggrund som tømrer, murer og lignede. På adgangskurset læser man så fag op, så man kan starte på selve ingeniøruddannelsen herefter.

Som ingeniør er godt at være god til tal, god til mennesker og at kunne arbejde sammen med andre (både i samme firma og med andre virksomheder).

Hos Arne Elkjær er vi rådgivende ingeniører og sidder derfor mest på kontoret. Vi har mere eller mindre et 8-16 job, som så mange andre "kontor-jobs". Er man ingeniør hos en entreprenør, møder man typisk ind på byggepladsen. Her kan arbejdstiderne svinge lidt mere alt afhængig af hvornår der arbejdes på selve byggepladsen.

Som rådgivende ingeniører hos Arne Elkjær, samarbejder vi ofte med arkitekter. I projekteringsfasen (hvor tegningsmaterialet skal laves, som der senere skal bygges efter) er det ofte lidt ping-pong i mellem arkitekter og ingeniører. Arkitekterne fastsætter den overordnede geometri for en bygning og udtrykket og ingeniørerne supplerer med dimensioner og størrelser på de bærende konstruktioner og placering af rør og rørføringer for ventilation, VVS og el.

Hos Arne Elkjær laver vi lidt af hvert. Både nye boligbyggerier, kontorer, haller og butikker, men også renoveringsopgaver.
Vores primære beskæftigelse er rådgivning. Vi skal rådgive en bygherre om hvad der er den bedst mulige løsning for at han/hun kan få bygget/ombygget det som de ønsker.

Du er velkommen til at ringe til mig på 27404023, hvis du har flere spørgsmål. :-)
Vh. Pernille

Oprettet af Pernille Buch
Svaret den 17.01.22 - kl. 10:33