Telefon (+45) 86 16 47 55

Projektet

August Schade Kvarteret er et spændende område der favner mange forskellige funktioner på tværs af flere generationer. Med områdets nye lokalplan søger By og Havn at samle eksisterende bygninger som Grønjordskollegiet og Københavns Universitet, DR byen med sine mange forskellige events og arbejdspladser og Hørgårdens pleje- og ældreboliger med nybyggerier, der skal huse arbejdspladser, restauranter og butikker i Nordeas nye domicil med almene boliger og daginstitutioner.

Den Grønne Karré indgår som en central del af dette nye spændende byrum. Med 170 almene boliger, fordelt over alle boligstørrelser fra 1 til 6 værelser, lægger byggeriet op til at samle flere generationer under samme tag.

Der etableres depotfaciliteter og parkeringskælder under gårdrummet og under lejlighedskarréerne. Byggeriet opføres i lavenergiklasse 2015. Det lave energiforbrug opnås primært gennem optimering af passive energieffektive virkemidler i form af en kompakt og velisoleret klimaskærm, samt et forholdsvis lille areal af klimaskærm i forhold til etageareal.

Boligkarréerne opføres som traditionelt betonelementbyggeri, mens kælderen opføres med pladsstøbt bundplade og ydervægge i vandtæt beton. Etagedækket i gårdrummet udføres med haveanlæg og terrasser, der inviterer til ophold i gårdmiljøet.

Trine la Cour Sibbesen

Trine la Cour Sibbesen

Diplomingeniør, konstruktion


T: +45 22 41 54 23

M: tlc@arneelkjaer.dk


Se alle medarbejdere

Projektfakta

Sag:
Nybyggeri
Opgavetype:
Projektering af bærende konstruktioner, energiramme, VVS, kloak samt brandsikkerhed
Bygherre:
AP Pension
Areal:
16.750 m2 + 4.150 m2 kælder
Udført:
2014-2016
Entreprenør:
NRE Denmark A/S
Arkitekt:
Arkitema Archtitects
Anvendelse:
Boliger
Entrepriseform:
Totalentreprise