Telefon (+45) 86 16 47 55

Med i alt 5.395 km i benene har løbeklubben i Arne Elkjær samlet kr. 37.367 sammen til Hospitalsklovnene.

I dag tæller løbeklubben i Arne Elkjær kilometerne sammen fra de seneste 8 måneder, hvor klubben har samlet penge ind til Hospitalsklovnene med hjælp fra gode sponsorer.

”Flere af vores mangeårige samarbejdspartnere syntes, at initiativet var godt, og vi løber nu med syv fantastiske sponsorlogoer på maven. Alle sponsorer støtter det gode formål med et beløb pr. løbet kilometer”, fortæller løbeentusiast og driftschef i Arne Elkjær, Kasper Fey-Hansen.

Løber for et godt formål

I december tog konstruktionsingeniørerne Dennis og Anders initiativ til at starte en løbeklub i Arne Elkjær. Dengang havde klubben mest af alt et socialt og sundhedsmæssigt formål. En god idé udviklede sig dog hurtigt, og i løbet af et par måneder blev målet for løbeklubben at samle midler ind til Hospitalsklovnene.

”24 medarbejdere har været med i løbeklubben, og det har været fedt at motivere og holde hinanden oppe på at få løbet de planlagte ugentlige kilometer. Vi har samlet et flot beløb ind, som vi håber vil gøre en forskel for Hospitalsklovnene. Samtidig har projektet også haft en positiv indflydelse på vores energiniveau og på det sociale aspekt i hverdagen”, fortæller Anders Nilsen, konstruktionsingeniør og løbeklubsstifter.

DHL-stafetten afslutter årets indsamling

Gårsdagens DHL-stafet runder således indsamlingen af på bedste vis. Størstedelen af Arne Elkjærs medarbejdere hjalp løbeklubben med til at løbe de sidste kilometer hjem, samtidig med, at vi hyggede os med grillpølser og socialt samvær.

 

En stor tak for bidrag og opbakning skal lyde til vores sponsorer og gode samarbejdspartnere:

  • NRE Group A/S
  • Byggeselskabet Paulsen A/S
  • Kromann Reumert Advokatfirma
  • Kaj Ove Madsen København
  • TVC Advokatfirma
  • Innovater A/S
  • Boldsen & Lindhardt Board Advice
Nyhed - 14. september 2017

Fantastiske konstruktioner og wienerschnitzel i Frankfurt am Main

I sidste uge hev vi i Arne Elkjær tre dage ud af kalenderen og drog...

Nyhed - 19. juni 2017

27-årig projekterer det ’svævende’ Madkulturens Hus

Jakob er 27 år og har to års erfaring som konstruktionsingeniør. Han arbejder netop nu...

Nyhed - 4. maj 2017

Annemarie Langkilde Vammen er ny teknisk chef

I hjørnekontoret på Bredskifte Allé har Annemarie Langkilde pr. 1. april 2017 indtaget stolen som...